bekæmpe

Danish

Etymology

From be- +‎ kæmpe, taken from German bekämpfen.

Verb

bekæmpe (imperative bekæmp, infinitive at bekæmpe, present tense bekæmper, past tense bekæmpede, perfect tense har bekæmpet)

  1. to fight (physically), to be in armed conflict with
  2. to counteract, overcome, destroy, combat (a disease, a pest, a setback, etc)
    Myndighederne bekæmper den stigende arbejdsløshed med nye jobtilbud.
    The authorities are combating the rising unemployment with new job offers.)

Conjugation
Conjugation of bekæmpe
Active Passive
Infinitive bekæmpe bekæmpes
Present tense bekæmper bekæmpes
Past tense bekæmpede bekæmpedes
Imperative bekæmp -
Participle
Present bekæmpende
Past bekæmpet
Gerund bekæmpen
  • bekæmpelse
  • bekæmpelsesmiddel

Further reading
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.